Quantcast
Channel: Gabriella Holm
Viewing all 211 articles
Browse latest View live

DIY – GYLDNE VALMUER

$
0
0
diy malede valmuer

loppefund, luciekaas, guld valmuer

Jeg fik for et par måneder siden, en buket med de smukkeste valmuefrøstande i. Jeg har haft held med at tørre valmuer før, men denne gang blev de ikke helt så pæne. Derfor gav jeg dem en klat guld maling og det synes jeg der kom noget ret fint og næsten magisk ud af. Det kræver ikke meget og de ligner en million. Jeg bruger dem nu tørre, som pynt i vaser. En billig og nem måde at få fyldt noget i vaserne. Når først valmuerne er tørre kan de nemlig holde rigtig længe.

guld maling, valmuer, pensel diy

Alt du skal bruge er et par tørrede valmuer. Du kan også bruge grene og kviste fra haven eller tørrede blade. Så længe det er tørt kan du bruge lige de naturmaterialer du har lyst til. Et par vinter grene kunne jeg også godt forestille mig ville være meget smukt i en vase. Passer guld ikke ind derhjemme, så kan du evt. bruge sort eller hvid maling. Jeg er fascineret af Art Deco stilen her til vinter og derfor køre jeg guld for fuld skrue.
For at få valmuerne tørre har jeg blot ladet dem ligge uden vand i ca. 30 dage. Du kan vurdere om de er tørre nok til at male på dem ved at mærke og se på dem.
Jeg har brugt almindelig akrylmaling og en pensel.

malende valmuer til bolig indretningen
Mal forsigtigt valmuen og husk at stoppe før den er helt dækket af maling. Jeg har ladet de fineste farver på valmuen stå uberørt.

valmue malet guld

diy malede valmuer

luciekaas vase genbrugsfund boligindretning
De færdige valmuer er perfekte som prikken over I’et i et smukt stilleben.

The post DIY – GYLDNE VALMUER appeared first on Frkhansen.dk.


DIY – HÆKLET GULVTÆPPE

$
0
0
gulvtæppe med opskrift

moderne hæklet tæppe til boligen
Jeg har vist mit hæklede gulvtæppe frem på Instagram flere gange. Hver gang er der mange der er interesseret i opskriften. Hvilket jeg sådan set godt kan forstå, for det ér et virkelig fint tæppe. Det kan bruges i mange forskellige indretnings situationer og vi er rigtig glade for det. Det er min mor der er familiens seje hækle-ørnt og hende der står bag husets tæpper. Opskriften er sammensat af flere forskellige gamle mønstre blandet med en god portion freestyle. Så jeg har lige måtte lokke opskriften ud af hende.. og nu kan jeg endelig dele den med jer!

OPSKRIFT – Print opskriften ud lige HER

Materialer:   2 sæt pude- og dynebetræk, rives i strimler på ca. 1,5 cm bredde

Hæklenål:      nr. 8 eller 9, alt efter hvor løst/fast man hækler

Bemærk:       Første fm = 2 lm, omg. sluttes med 1 km i 2. lm

Første stm = 3 lm, omg. sluttes med 1 km i 3. lm

3 lm samles til ring

  1. omg: 9 fm om ring
  2. omg: 2 fm i hver m (18 m)
  3. omg: 2 stm i hver anden m (28 m)
  4. omg: ”3 stm, 2 lm, spring 1 m over” gentag fra ” til ” (i alt 7 gange)
  5. omg: ”2 stm i 1.m, 1 stm, 2 stm i 3.m, 2 lm” gentag fra ” til ”
  6. omg: ”2 stm i 1.m, 3 stm, 2 stm i 5.m, 2 lm” gentag fra ” til ”
  7. omg: ”3 stm, 2 stm i 4.m, 3 stm, 2 lm” gentag fra ” til ”
  8. omg: ”2 stm i 1.m, 6 stm, 2 stm i 8.m, 2 lm” gentag fra ” til ”
  9. omg: ”2 stm i 1.m, 3 stm, 2 stm i næste m, 4 stm, 2 stm i 10.m, 2 lm” gentag fra ” til ”
  10. omg: ”2 stm i 1.m, 11 stm, 2 stm i 13.m, 2 lm” gentag fra ” til ”
  11. omg: ”2 stm i 1.m, 13 stm, 2 stm i 15.m, 2 lm” gentag fra ” til ”

12    omg: ”2 stm i 1.m, 15 stm, 2 stm i 17.m, 2 lm” gentag fra ” til ”

13    omg: 1 km i 1.m, ”17 stm, 2 lm, 1 stm om lm bue, 2 lm” gentag fra ” til ” (start i 2.m)

14    omg: 1 km i 1.m, ”15 stm, 2 lm, 1 stm om lm bue, 2 lm, 1 stm om lm bue, 2 lm” gentag fra ”    til ” (start i 2.m)

15    omg: 1 km i 1.m, ”13 stm, 2 lm,  1 stm om lm, 2 lm, 3 stm om lm, 2 lm, 1 stm om lm, 2 lm” gentag fra ” til ” (start i 2.m)

16    omg: 1 km i 1.m, ”11 stm, 2 lm, 1 stm om lm, 2 lm, 2 stm om lm, 1 stm, 2 stm i næste m, 1 stm, 2 stm om lm, 2 lm, 1 stm om lm, 2 lm” gentag fra ” til ” (start i 2.m)

17    omg: : 1 km i 1.m, ”9 stm, 2 lm,  1 stm om lm, 3 lm, 1 stm om lm, 2 lm, 4 stm i de midterste m, 2 lm, 1 stm om lm, 3 lm, 1 stm om lm, 2 lm” gentag fra ” til ” (start i 2.m)

18    omg: 1 km i 1.m, ”7 stm, 2 lm,  1 stm om lm, 2 lm, 4 stm om lm, 2 lm, 1 stm om lm, 6 lm, 1 stm om lm, 2 lm, 4 stm om lm, 2 lm, 1 stm om lm, 2 lm” gentag fra ” til ” (start i 2.m)

19    omg: 1 km i 1.m, ”5 stm, 2 lm,  1 stm om lm, 2 lm, 2 stm om lm, 4 stm, 2 stm om lm, 2 lm, 1 stm om lm, 2 lm ,2 stm om lm, 4 stm, 2 stm om lm, 2 lm, 1 stm om lm, 2 lm  ” gentag fra ” til ” (start i 2.m)

20    omg: 1 km i 1.m, ”3 stm, 2 lm,  1 stm om lm, 2 lm, 1 stm om lm, 2 lm, 4 stm i de 4 miderste m, 2 lm, 1 stm om lm, 2 lm, 1 stm om lm, 2 lm, 4 stm i de miderste m, 2 lm, 1 stm om lm, 2 lm, 1 stm om lm, 2 lm” gentag fra ” til ” (start i 2.m)

21    omg: 1 km i 1.m, ”1 stm, 2 lm,  1 stm om lm, 3 lm, 1 stm om lm, 2 lm, 1 stm om lm, 3 lm, 1 stm i midterste m, 3 lm, 1 stm om lm, 2 lm, 1 stm om lm, 2 lm, 1 stm om lm, 3 lm, 1 stm i miderste m, 3 lm, 1 stm om lm, 2 lm, 1 stm om lm, 2 lm, 1 stm om lm, 2 lm” gentag fra ” til ” (start i 2.m)

22    omg: Stm i alle m

23    omg: ”1 stm, 1 lm, spring 1 m over” gentag fra ” til ”

24    omg: Krebse masker (fm hækles mod højre)

garn lavet af gammelt sengetøj
I stedet for at smide sengetøj ud, så gem det og brug det som garn. Alt det kræver er tålmodighed da det jo skal rives op til garn.
På billedet ovenfor ses noget af vores gamle sengetøj der er revet op og rullet til garnnøgler. Vi har brugt lyst sengetøj. Men jeg kan godt forestille mig et rigtig smukt tæppe sammensat med spraglede farver. Sørg for at sengetøjet ikke er alt for mørt, da det så vil knække undervejs i hæklingen. Det tester du ved at rive godt i stoffet. Man kan lave garn af sengetøj og lagener.
Hvis processen med at lave eget garn ikke tiltaler dig lige så meget, som det tiltaler min mor.  Så kan du i stedet købe zpagetti garn. Det er dog ret dyrt sammenlignet med gratis sengetøj!

soveværelse indretning med diy tæppe
Vi har et af vores hæklede tæpper i soveværelset. Det er dejligt at træde ud på om morgenen. Vi har et meget lille soveværelse og vi sørger derfor at holde det helt lyst og enkelt. Det smukke mønster i tæppet står derfor flot ud i det lyse rum.

hæklet tæppe til den moderne bolig

stue indretning med hjemmelavet tæppe

opskrift på hæklet tæppe af sengetøj
Tæpperne er nemme at have i indretningen de er nemme at flytte rundt på og rengøringen er fantastisk for en som mig med støvallergi. Fordi de er lavet af sengetøj har stoffet været vant til at blive vasket hårdt og vi smider dem i vaskemaskinen jævnligt. De får 60 grader og størrelsen passer perfekt til at kunne være i maskinen. Vi har også et tæppe på vores badeværelse, som kan ses på billedet nedenunder. Så som det tydeligt kan ses, er vi herhjemme rigtig glade og meget taknemmelige for min mors tæppe produktion ;-)

Hvis du sidder og ikke kan hækle er det måske en idé at forhøre sig rundt i ens netværk om der er nogle der kan hækle. Der findes også facebook grupper for folk med hækleglæde. Så fortvivl ikke.
Og så kan jeg fortælle at det nederste tæppe på billedet ovenfor faktisk er til salg og er lavet af grå/hvidt stof. Det skal afhentes i Aarhus og koster 450 kr.  Kontakt: frkhansen.dk@gmail.com

hæklet gulvtæppe

The post DIY – HÆKLET GULVTÆPPE appeared first on Frkhansen.dk.

DIY – Fastelavns pynt i hama perler

$
0
0
nem og sød fastelavnspynt for hele familien

fastelavns katte som pynt
Fastelavn står for døren og jeg har sat mig ved kreabordet og lavet årets pynt i hama perler. Jeg har holdt det simpelt og valgt at fortolke lidt på det klassiske fastelavnsris. Sådan at det nemt kan indgå i indretningen. Hama perler kan godt være lidt naive i udtrykket, men ved at kombinere dem med andre materialer synes jeg der opstår noget ret fint. Derfor har jeg gjort plads til at de små katte kan få sløjfe på.

Fastelavnskattene kan laves af både børn og voksne og kræver ikke andet end hama perler, en firkantet perleplade, bagepapir, strygejern, tråd og bånd

skabelon til fastelavns katte
Skabelonen til katten er vist ovenfor. Du kan også lave katten i andre farver end sort. Men er det til fastelavn er der en gammel tradition for den sorte kat.
Halsen er lavet sådan at der opstår to huller til at føre båndet igennem, når perlepladen er strøget.

perleplade fastelavns pynt
Stryg perlepladerne på begge sider, så holder de bedst. Husk at brug bagepapir imellem perler og strygejern. Bruger du strygejernet på høj varme kan perlepladen have tendens til at bue. Lig den derfor i pres under en bog eller andet tungt. Lad den ligge her indtil den er kold. Så får du en lige perplade kat.

katte med sløjfer lavet i hama perler
Når kattene er strøget er de klar til at få sig en sløjfe. Jeg har valgt at køre det helt traditionelt og givet dem røde sløjfer på. Men brug de farver du har og mix evt. så de får hver sin farve.

hjemmelavet fastelavns pynt
Klip et stykke bånd af og før det igennem det ene hul, før det så igennem det andet hul og træk forsigtigt i båndet sådan at der er lige meget bånd på hver side af kattens hals. Bind så en sløjfe. Sløjfe binderi, kan godt kræve lidt øvelse hvis ikke du er vant til at skulle lave pæne sløjfer. Øv dig lidt og prøv dig frem.

katte i hama perler
De færdige katte får til sidst en sytråd igennem den øverste, midterste perle og så er de klar til at blive hængt op.

flot fastelavns pynt i hama perler
Jeg har samlet et par forårs grene i skoven. Har du ikke skov lige om hjørnet, så klip et par grene i haven eller tag forbi en park og saml noget af det der allerede ligger på jorden. Vi har haft godt med blæsevejr og der ligger derfor mange grene rundt omkring.

pynt op til fastelavn med katte i hama perler
Så mangler vi hvis kun fastelavnsbollerne, hva :-)

Pøj pøj med projektet og husk du altid kan tagge @frkhansendk på Instagram hvis du vil dele projekterne med mig.

The post DIY – Fastelavns pynt i hama perler appeared first on Frkhansen.dk.

DIY – CHIA SPIRER

$
0
0
chia karse nem opskrift

ingredienserne til chia karse

Chia spirer er både sundt, nemt og lækkert! En kollega tippede mig om denne fine lille idé. Man kan nemlig dyrke sine helt egne form for chia karse. Det er jo helt perfekt her op til påske. Det er nemlig sjældent at jeg falder over karsefrø, men chia frø har jeg alligevel altid i huset. Jeg blev ret begejstret for information og nu har jeg testet chia karsen og vil give tippet videre til jer! Chia frø er jo de seneste år blevet rigtig populært, fordi de er så sunde. De har blandt andet et højt indhold af kalk, Omega 3, Antioxidanter og kostfiber. Derfor er det skønt, at kunne indtage chia på flere forskellige måder. Nu kan jeg også putte chia i salaten, på madderne osv. Derudover så ér der bare noget ved, at kunne følge med i noget der gror.. Og er der noget chia frø gør, så er det at gro. Stærkt! Hvilket ligger ret godt til min tålmodighed.

Hvis du også vil prøve at dyrke din egne chia spirer i vindueskarmen så er alt der kræves vat, en skål og chia frø.

chia frø sås i vat

Fordel vattet i skålen. Den løse vat er ikke noget du måske lige har liggende. Men det kan fås i stort set alle supermarkeder og koster omkring 10 kr.

dyrk din egen chia karse

Strø chia frøene ud over vattet og vand det efterfølgende. Sørg for at hele overfladen har fået vand så alt vat er vådt.

chia karse gror stærkt og du kan på få dage have lækkert grønt til maden

Dag 1 er der ikke meget at se, men allerede på dag 2 har chia frøene dannet en form for gele. Det er også det der gør dem så velegnet til chia grød. Denne gele danner frøene når de kommer i kontakt med væske. Det ser lidt underligt ud, men bare rolig. Det er lige som det skal være. På dag 3 begynder mine frø at spirer, helt små hvide spirer. Husk undervejs at give dem lidt vand, gerne hver dag.
Jo mere lunt og solrigt de står jo hurtigere går det. Så fortvivl ikke hvis du på 3 dagen ikke kan se spirer, de kommer nok en dag eller to senere. Du kan evt. lave en drivhuseffekt ved at sætte en større skål henover skålen med chia frø. Husk dog at den skal være af glas eller klar plastik sådan at solen kan trænge igennem.

chiakarse på 4 dagen

På 4 dagen har mine spirene fået små fine grønne hoveder. Jeg fortsætter med at give dem lidt vand hver dag.

chia karse

Efter 9 dage ser mine spirer sådan her ud og er mere end klar til at blive spist.

chiakarse

De har en helt mild duft og en flot grøn farve

æggemad med chia karse af chia frø

Jeg tænker at bruge min chia karse til påskebordet, så derfor testede jeg selvfølgelig karsen på en æggemad. Chia har ikke samme fyldige smag som den karse vi kender, der er faktisk ikke så meget smag i den. Den er meget mild og har en smag af friskt grønt. Netop pga. dens mildhed vil den være god at pynte med. Mange krydderurter har en lidt tungere smag og har derfor sine egenskaber der passer til særlige formål og smage. Chia spirer kan bruges til det hele. Fx i salater, dressinger, på frokostmaden og anrettede forretter og hovedretter uden at blive dominerende.
Det fine er at, hvid du allerede har chia frø i huset så er der ikke langt fra tanke til handling. Skal du have gæster i weekenden så så chia frøene en uge før, så der hjemmedyrket grønt at pynte med. God påske og velbekomme!

The post DIY – CHIA SPIRER appeared first on Frkhansen.dk.

PÅSKEPYNT – KANINER I HAMA PERLER

$
0
0
søde små ophæng til påske i hama perler med print selv skabelon gratis

materialer til påske pynt i hama perler

Jeg er gået i gang med lidt påskepynt. Foråret ser endelig ud til for alvor at være på vej. Det har virkelig været tiltrængt med et par dages sol ovenpå vinteren. Jeg har de andre år også lavet påskepynt og du kan finde mit påskepynt fra 2015 her og fra 2014 her. I år har jeg kastet mig ud i at lave pynten i hama perler. Dem der følger fast med her på bloggen ved efterhånden at jeg er ret glad for at sidde med de små plastik perler i hænderne. Jeg synes det er skønt at alle kan være med, lige meget alder og rang af kreativitet. Det eneste problem er bare at perleplader hurtigt kan blive meget naivt i udtrykket. Noget af det jeg gør for at komme lidt væk fra den klassiske børne perleplade er at tilføje andre materialer. Denne her gang er det blevet en kombination med silkebånd. De søde kaniner er i øvrigt en videreudvikling af fastalavnspynten som du kan se her. Alt der skal bruges for at lave påske kaniner er:
Hama perler – En firkantet perleplade, både de store og små kan bruges – Strygejern – Bagepapir – Silkebånd, ikke alt for bredt – Sytråd

skabelon til påske kanin i hama perler
Du kan downloade og printe skabelonen gratis lige her.

perleplade kanin til påske
Jeg har lavet en flok hvide kaniner, men du kan også lave sorte kaniner, brune harer eller springe alle rammer og lave dem i alle mulige fine pasteller.
Når kaninerne er færdige stryger jeg dem på begge sidder ved middel varme med strygejernet. Læg dem evt. i pres under et par bøger mens de stadig er varme. Lad dem ligge til de er helt afkølede, så undgår du at de buer. Det har perleplader nemlig en tendens til.

kaniner med sløjfer i hama perler
Når kaninerne er afkølet finder jeg noget bånd i den ønskede farve. Jeg har valgt at lave dem alle ens. Men er du farveglad eller har ungerne med ved kreabordet så find hele bånd kassen frem og leg med at mikse sløjferne.

step by step guide til sløjfe
Sløjfen laver jeg ved at klippe et ca. 20 cm stykke bånd. Alt efter hvor sej du er til at binde sløjfer kan du måske nøjes med mindre eller behøve mere længde på snoren. Før den ene ende igennem et af hullerne og træk i båndet til kaninen ca. er placeret på midten. Træk så den anden ende af båndet gennem det sidste hul. Bind nu en knude. Nu kan der bindes en sløjfe. Det kan godt kræve et par forsøg at lave en fin sløjfe.

kaniner med sløjfer i hama perler
Når alle kaniner har fået fine sløjfer på er de klar til at få en tråd sat på sådan at de kan hænges op. Jeg sætter tråden igennem perlen mellem ørene.

hjemmelavet påskepynt i hama perler
Det jeg særligt godt kan lide ved båden at lave sløjfen på, er at det også ser godt ud “bagfra”. Det er jo ret vigtigt når fx. man som jeg vælger at hænge dem på grene. Her kan de ses fra alle sider af.. -Og det gør jo ikke spor, tværtimod synes jeg det er blevet en ret skøn detalje.

kaniner påskepynt ophæng i hama perler

Nu hænger de færdige kaniner allerede på et par grene fra skoven. Jeg håber der bliver lavet en masse skønne kaniner med sløjfer, og hvis du kaster dig over projektet må du endelig tagge mig på Facebook eller Instagram. Jeg vil så gerne se med!

God søndag til jer!

The post PÅSKEPYNT – KANINER I HAMA PERLER appeared first on Frkhansen.dk.

BRYLLUPS INVITATIONER

$
0
0
hjemmelavede bryllups invitationer

hjemmelavede bryllups invitationer

Jeg har brugt lidt af påsken på at få bryllups invitationerne flyveklar.
Der findes så meget inspiration på nettet omkring invitationer, så meget at jeg helt druknede i det og det gjorde mig ret forvirret om hvad vi skulle vælge.
Jeg kom frem til to ting: 1. Vores invitationer skulle være personlige og 2. de skulle afspejle den type bryllup vi skal have.
Med nummer 2 mener jeg at jeg ikke ville lave indbydelser der fx gav en stemning af et fint slotsbryllup med smoking og lange kjoler. Hvilket godt kunne ske hvis jeg fandt blonder og similisten frem.
Vores invitationer er derfor endt med at være ret enkle. De har fået lidt guld detaljer for at gøre dem lidt højtidelige, en stribe fotografier for at gøre dem personlige og de er lavet i blå for at gøre det knap så feminint.

Vi har i forbindelsen med invitationerne oprettet et webside til brylluppet. Her kan gæsterne gå ind og finde samme oplysninger som dem i invitationerne samt billeder af kirke og hotel samt google maps. Yderligere information der ikke var plads til i invitationen og så har vi oprettet en ønskeliste på sitet. Vi har nemlig slet ikke overvejet hvad vi ønsker os endnu og det var derfor ikke nemt at få en ønskeliste sendt med. Vi har i stedet for skrevet i invitationen at ønskelisten kan findes på websitet fra 01. juni. Hvilket fungere rigtig godt for os. Websitet er desuden en fin måde at samle billeder fra bryllupet på, så festens deltagere kan gå derind og se alle billederne.

hjemmelavede invitationer til bryllup

Et godt tip er at finde kuverter først. Det er en skam hvis man får lavet selve invitationerne først og så ikke kan finde pæne kuverter i rette mål.
Vi faldt for nogle aflange kuverter i målene 210 mm x 110 mm og det er dem invitationerne er lavet udfra.
Jeg har købt blåt katon med struktur af akvarelpapir i størrelse A3 og efterfølgende skåret og foldet dem i de ønskede mål.

fotostribe til bryllups invitationerne

Vi fik min svigerfar til at tage en god håndfuld billeder af os i “photo booth” stilen. Vi sørgede derfor for at have en hvid baggrund og at tage billederne forholdsvis tæt på vores ansigter.
Jeg har efterfølgende redigeret dem i Photoshop hvor jeg har skåret dem kvadratiske og gjort dem sort/hvide.
Til sidst har jeg sat dem op i et program der hedder Indesign. Så det ligner en fotostribe fra netop en photo booth.
Efter jeg viste vores bryllupsinvitationer på Instagram har en sød læser tippet mig om App’en  Social Print Studio som kan lave og printe fotostriber for dig. Jeg har ikke selv brugt dem før, så jeg kan ikke sende min egen anbefaling. Men de ser ud til at kunne gøre jobbet for dig, hvis ikke lige du har kompetencerne i nærheden i forhold til selv at sætte det hele op.

dobbelt klæbende tape fra søstrene grene

Efterfølgende har jeg printet selve teksten til indbydelserne på 140 grams råhvidt papir og sat det ind i det foldende blå karton med dobbelt klæbende tape.
Jeg har sat tapen helt inde ved foldningen for at få papiret til at ligge sig så pænt som muligt.

invitationer med konfetti

Som en lille detalje og overraskelse har jeg i hver invitation lagt lidt konfetti hjerter. Når gæsten så åbner sin kuvert falder der fine små guld hjerter ud. Det er både en hurtig og billig måde at skabe en detalje på. Det man skal huske på med hjemmelavede indbydelser er at alt tager tid. Pas på med at ville for meget og gøre hver invitation for kompliceret og tidskrævende. Det er nemlig en langsommelig proces at lime, klippe og sætte sammen. Det er sjovt at lave de første 10.. Tænk derfor på nemme løsninger med stor effekt fremfor små besværlige detaljer. Gør det nemt for dig selv. -Og selv om mine indbydelser i den grad ser simple ud så ligger der meget arbejde i det hele. Så jo flere invitationer, jo nemmere skal det være.

Fotostriben er sat på forsiden med en klips i samme guld farve. Det har jeg gjort for at gæsten kan tage den af og evt. sætte på sin opslagstavle eller køleskab. På fotostribens sidste billede står teksten “save the date 27.08.16″ Så behøver folk ikke have invitationen til at ligge fremme men kan nøjes med fotostriben for at huske datoen for festen.

bryllups invitation med flere muligheder

Vi har selvfølgelig allerede selv en fotostribe hængende på køleskabet.. Ikke fordi jeg tror vi glemmer datoen ;-)

moodboard bryllup

Nu er der så en masse andet vi skal have styr på. Vi mangler at finde musik og tøj til festen og så er jeg så småt gået i gang med bordpynt.

The post BRYLLUPS INVITATIONER appeared first on Frkhansen.dk.

DIY – MINI KNAGERÆKKE TIL SMYKKER

$
0
0
fimo-smykker-diy-bolig-indretning-ideer-opbevaring-cernit-ler-blog-frkhansen

fimo ler til marmorering

Jeg stod og manglede et sted til mine smykker. Jeg var træt af at have dem liggende i en lille krukke hvor øreringe, ringe, halskæder og armbånd lå blandet sammen. Derfor ville jeg lave en simpel løsning, der kunne bruges i soveværelset, gerne væghængt så de ikke tager det lidt bordplads vi har i soveværelset.  Jeg fandt derfor Fimo ler frem og gik i gang med en mini knagerække til mine ringe, halskæder og armbånd.
Det fine ved den lille minimalistiske knagerække med marmor mønster er at smykkerne nu også kan pynte selvom de ikke er i brug. Fin og praktisk vægdekoration på en og samme tid.

Jeg vil lige sige, at dette er et projekt for de mere øvede Fimo elskere. Er det første gang du kaster dig ud i at bruge Fimo ler så prøv denne DIY på ophæng i fimo eller disse DIY øreringe.

fimo ler til smykke holder fremstilling

Tag et stort stykke fimo ler i den ønskede grundfarve. Jeg har valgt den sorte for at få et minimalisktisk og enkelt udtryk.

fimo-ler-smykke-holder-diy-cernit-kreativ-personlig-bolig-indretning-ideer-frkhansen-blog

Tril en lille buttet pøle og tilføj enten en eller to andre farver for opnår marmorering. Fortsæt så med at rulle pølsen ud og twist den evt en gang eller to for at få marmoreringen frem. Man skal dog passe lidt på når man arbejder med flere farver sammen. Arbejder man for længe med leret smelter farverne sammen og marmoreringen forsvinder. Så hold øje og stop evt. et par gange undervejs for at vurdere hvor meget mere der skal arbejde med leret. Når den ønskede længde og tykkelse er nået borer man forsigtigt et grillspyd igennem. Den kommer nok lidt ud af sin form når du arbejder spydet igennem. Men så er det bare med at trille den et par gange efterfølgende. Så overfladen er ensartet igen. Opnå gerne en længde på omkring de 13 cm.
Husk undervejs at dreje grillspydet så det ikke sætter sig fast i leret.. Ellers er det ikke nemt at få ud igen.

fimo-smykker-ler-cernit-diy-bolig-indretning-opbevaring-til-vaeggen-blog-frkhansen

Skær nu det overskydende ler i enderne væk så enderne bliver lige. Så er selve knagerækken færdig.
Nu skal der trilles  pølser som skal ende med at blive til knagerne. Jeg har valgt at lave 5 kroge i den sorte farve. Tag 5 ca. lige store klumper Fimo og tril dem.
Sørg for at krogene ikke bliver for tynde. Så vil de knække. Mine har en tykkelse på ca. 7 mm
Det er en god idé at teste på knagerækken om krogene har den rette længde.
Skær enderne rene og i nogenlunde samme passende længde.

fimo-cernit-ler-diy-smykker-kreative-ideer-goer-det-selv-blog-frkhansen

Placer krogene med nogenlunde samme afstand imellem og læg knagerækken 1/3 del fra toppen.
Husk stadig at dreje grillspydet så det ikke sætter for godt fast i Fimo leret.

fimo-cernit-diy-smykker-vejledning-kreative-ideer-blog-frkhansen

Nu kan man bøje de korte ender ned over knagerækken og give dem et let tryk, sådan at de sidder sammen.
Til sidst skal krogenes nederste del foldes. Her former du lidt ud i luften og det er dét der er det svære her.

fimo-ler-diy-smykker-opbevaring-kreative-ideer-boligindretning-blog-frkhansen
Krøl et par baner stanniol og placer det rundt om krogene så de ikke kan falde sammen. Når leret bliver varmt bliver det nemlig blødere. Så hold gerne lidt øje mens du har det i ovenen, og ret evt på stanniol banerne undervejs om nødvendigt.
Bagetiden er ca.  20-30 minutter ved 120 grader

sæt snor i den lille knagerække og smykke opbevaringen er færdig

Når knagerækken er færdigbagt fjernes grillspydet. Det er nemmest at gøre mens emnet stadig er lunt.
Nu kan du sætte den tynde lædersnor eller en anden type snor igennem hullet og afslut med en knude. Sørg blot for at den ikke er tykkere end det grillspyd der har lavet hullet.
Jeg har brugt denne lædersnørre fra CChobby.

den færdige smykkeholder i fimo ler

Nu er mini knagerækken færdig og klar til ophæng og på hængning af smykker. Jeg synes knagerækken er et smukt display for mine hverdags smykker.
Og som man kan se så er knagerne svære at få ens og lige. Men det det er jo ler. Så det udtryk følger med leret og det har en fin charme, synes jeg.

den færdige smykke holder på væggen

Nu hænger den fint i vores soveværelse og det er blevet dejligt nemt at overskue hvad jeg har at vælge imellem på de travle hverdags morgner.
Jeg synes det er hyggeligt at de også kan blive dekorative i indretningen selvom de ikke er i brug.

 

Pøj pøj med projektet.

The post DIY – MINI KNAGERÆKKE TIL SMYKKER appeared first on Frkhansen.dk.

DIY – MORSDAG

$
0
0
diy mors dag gave personlig og billig gaveide

Søndag d. 08. maj er det Mors dag.
Jeg synes at det er dejligt vi har en dag hvor vi hylder forældre rollerne. Titlen som mor eller fra bliver i mange menneskers liv den aller vigtigste og kæreste titel, de oplever at få. Så jeg synes det er på sin plads med en lille mærkedag. Man kan jo glemme at få sagt tak, når hverdagene suser forbi og så er det nu meget rart at blive mindet om det. -Og der er mange måder at gøre det på. Jeg har selv været ude i kagebageri, gavekøb, blomster og kort skrivning. Men de hjemmelavede gaver dem kan ingen blive lige så glade for som ens mor og far. Ligegyldigt alder, så tager de bare altid kegler.
Så lad os fejre Mors dag med maner og i bedste DIY stil!

mors dag plakat gratis malebog

Sidste år lavede jeg et plakat design for Idemøbler og den kan du downloade gratis i 3 forskellige størrelser på deres hjemmeside lige HER. Når den er printet i den ønskede størrelse, så er det bare om at gå i krig med farvelægningen og tilføje den pynt, farve og dekoration du synes passer bedst til netop din mor. Det kan være der skal glimmer på eller alle blomster skal være lilla, fordi det er yndlings farven? Så hvis du ikke allerede sidste år fik foræret din mor en plakat, så er det med at få tændt printeren. Sæt evt. den færdige plakat i en ramme inden du giver den i gave. Og husk at hygge dig mens du farvelægger. Lav en god kop te, tænd for musikken og afsæt nogle timer til projektet. Det kan nemlig være ren terapi at farvelægge.

farvelæg illustration til mors dagmalebog gratis print selv til morsdag

Et lille tip:
Har du små børn kan du selv printe plakaterne ud og lade dem tegne ovenpå illustrationen, de bedste gaver er jo nogle gange dem man selv tager initiativ til ;-)

illustration gratis print selv til mors dag

The post DIY – MORSDAG appeared first on Frkhansen.dk.


LÆKRE GULERODSBOLLER

$
0
0
opskrift på sprøde og saftige gulerodsboller

opskrift på sprøde og saftige gulerodsboller

Jeg har været et smut i køkkenet. Det sker en gang i mellem at der lander en opskrift her på bloggen.
Du kan bl.a. finde opskriften på:
Nutella kage // Klassisk Nem Chokoladekage // Svampede Chokoladeboller // Den Amerikanske Raspberry-Cheesecake Brownie  // Gluten- og mælkefri Havregrynskager // Gluten- og mælkefri Cookies // Muslibarer //Karameller  og mange flere. Kig i kategorien opskrifter for at se dem alle.

Men denne gang bliver det en portion gulerodsboller I får opskriften på.
Når jeg bager madpakke boller så er det næsten altid dem her. Jeg synes guleroden holder dem saftige meget længere, end når jeg fx bager fuldkornsboller. Gulerod er også med til at søde dem og det er alt i alt en virkelig god bage fætter! Jeg købte mig en juicepresser for et par år siden og når man presser juice så skiller den automatisk saft og kød. Frugt og grønsags kødet kaldes pulp og er fantastisk at bage og lave mad med.
Har du ikke en juicer så kan du altid rive gulerødderne på et rivejern i stedet for.
Jeg har brugt hampfrø som topping, de får en god nøddeagtig smag i ovnen og så er de en god kilde til protein.

25 g gær
½ dl lunken vand
½ dl mælk
1½ dl yoghurt naturel
1 tsk sukker
1 tsk salt
3 spsk oliven olie
1 tsk bagepulver
1 æg
2 dl solsikkekerner
200 g gulerods pulp (eller revet gulerod)
evt. et par spsk gulerodssaft fra juiceren (undlad dette hvis du har brugt revet gulerod)
600 g hvedemel (kan mikses med andre grove meltyper, hvis du ønsker en grovere bolle)

Bagetid: 15 minutter ved 200 g varmluft
Hævetid: 30 minutter

Rør gæren ud i lunken vand og lad det stå 1 min. Rør her efter gæren ud.
Tilsæt mælk, yougurt, sukker, salt, oliven olie, bagepulver og æg. Rør det godt ud og tilsæt så de revne gulerødder eller pulpen.
Tilsæt melet lidt af gangen og ælt dejen godt.
Stil dejen med et fugtigt viskestykke et lunt sted i 30 minutter.

Tænd ovnen på 200 grader, varmluft.
Tril ca. 12 boller og læg dem på en bageplade.
Pensel bollerne med vand og tilsæt evt drys på toppen. Det kan være hørfrø, solsikkekerner, sesamfrø, chiafrø eller hampfrø.

Bag bollerne i ca. 15 minutter

bag med pulp undgå madspild
Ovenfor ses pulp fra min juicemaskine. Det har næsten konsistensen af mos og det gør at bollerne ikke har de revne gulerods strimler som nogle, måske særligt mindre børn ikke er så vilde med i de almindelige gulerods boller.

gulerodsboller med hampfrø
Dejen er klæg og det skal den være for ikke at ende som en tør bolle. De er derfor svære at forme kuglerunde. Ønsker du en “pænere” bolle så er det bare med at tilføje lidt mel når du triller dem.

opskrift på gode boller med gulerod
Jeg har drysset mine gulerodsboller med hampfrø, som har en lækker nødde agtig smag. Pensler du godt med vand så bliver skorpen meget sprød!

opskrift på lækre gulerodsboller

hjemmebagt bolle med smør

Bollerne er perfekte til både pålægschokolade, ost og frokost pålæg.. Og så smager de skønt bare med smør på!

nybagt gulerodsboller
Bollerne er perfekte til både pålægschokolade, ost og frokost pålæg.. Og så smager de skønt bare med smør på!

The post LÆKRE GULERODSBOLLER appeared first on Frkhansen.dk.

FARS DAG // GRATIS MAL-SELV ILLUSTRATION

$
0
0
fars dag plakat print selv gratis

fars dag plakat diy

Sidste år tegnede jeg en mors dag og fars dag plakat for Idemøbler. De hitter endnu og kan stadig downloades helt gratis. Mors dag har vi fejret og nu er det fars tur. Illustrationen fås både i A5, A4 og A3 så der er mulighed for du både kan give det som kort, hvis gaven allerede er købt. Du kan også gå all in og printe den i A3 og sætte den i en fin ramme. Det bliver til en ekstra fin og personlig gave hvis du finder tuscher eller farveblyanter frem og farvelægger løs. Hvis ikke du er den store maler, så kan den sagtens printes alligevel, se bare billederne nedenfor.

Du finder et direkte link til illustrationerne lige her: A5 - A4 -A3

Du kan finde hele Idemøblers blogindlæg om mors dag her og for fars dag her.

fars dag gave ide  fars dag gave ide personlig poster print selv gratis mal selv illustration fars dag

Husk at downloade illustrationen, før du trykker print ellers kan du nemlig risikere at den printer en række talkoder øverst på papiret.

 

The post FARS DAG // GRATIS MAL-SELV ILLUSTRATION appeared first on Frkhansen.dk.

JEG ER BLEVET ARKITEKT

$
0
0
arkitekt gabriella arkitektskolen aarhus afgang

arkitekt gabriella afgangsprojekt arkitektskolen aarhus

Er I klar til bloggens tungeste indlæg, sådan tekstmæssigt. Hent bare en stor kop kaffe og sæt dig godt tilrette:
Det er nu 6 år siden jeg startede på Arkitektskolen Aarhus. I slutningen af juni var det så min sidste dag på skolen. Jeg skulle op og forsvare mit afgangsprojekt. Jeg har taget min kandidat på Studio Design and Social Innovation. Det vil sige at jeg arbejder i den mindre skala og med fokus på at opfylde samfundsmæssige behov. Arkitektskolen Aarhus har dog besluttet, at lukke ned for design og vi er derfor fire nyuddannede med speciale i design. Vi er de fire sidste. Desværre. Nyuddannet og uddød på en og samme tid.
Måske studser du lidt over, at det har taget mig 6 år at blive arkitekt. På papirene kræver det nemlig kun 5 år. Men jeg har undervejs taget 2 semestres orlov. Den første orlov tog jeg da jeg forlængede min praktik hos Nørdgaard Design. Der var skønt at være og jeg lærte meget. Derfor takkede jeg  ja tak til et ekstra halvt år på tegnestuen. I efteråret 2015 tog jeg så igen orlov for at tage grunduddannelsen som snedker. Jeg pendlede frem og tilbage mellem Aarhus og Vejle for at blive klogere på træ og maskiner. Det var simpelthen så dejlig et halvt år. Nu står jeg så her, færdiguddannet med et fint 12 tal i bagagen, en masse rejser og god viden rigere. Det har været 6 år fyldt med gråd og glæde i en stor karrusel af følelser, op og ned ture. På arkitektskolen handler det rigtig meget om personlig udvikling. Der er ofte ingen facit i arkitektur og design. Man kan langt hen af vejen ikke læse sig til resultaterne. Skolens struktur kan af og til virke meget kaotisk og det har alt sammen være med til at jorden under mine fødder har virker usikker. Der er også en skjult konkurrence på skolen. Ikke om karaktere. De er ligegyldige, selvom vi modtager dem hvert semester. Det er en konkurrence om at skabe. Hvem kan skabe noget stort, hvem forstår faget og har talent. Det har krævet, at jeg har groet elefanthud for at komme igennem. Jeg kan føle mig enormt usikker og jeg er ikke alene. Vi var mange. Mange kommende arkitekter der følte, at der var tårnhøje skyskrabere at leve op til. På arkitektskolen fremlægger du ikke en viden du har tilegnet dig. Du fremlægger dig selv. Din personlighed, din sjæl og passion. Det er hårdt når eksamen og bedømmelse rammer. Det kræver mod at stå foran 30 studerende og 2 undervisere. Lige så ekstrem og hård studietiden har været, lige så kærlig har den også mødt mig. Kompetente undervisere og med-studerende som brænder. Brænder for det samme som jeg. Skolen er fuld af venlighed og gode fester. Der er plads og rum i de gamle bygninger. Der er højt til loftet og der dufter af kreativitet og rod. Masser af rod.
Jeg ved at der er mange af jer der i tidens løb har spurgt ind til min uddannelse og mit ophold på snedkerskolen. Jeg har langt fra fået svaret alle jeres mails. Jeg håber derfor at dette indlæg i fremtiden kan blive stedet hvor I kan stille spørgsmål og jeg skal nok svare så fyldestgørende og hurtigt som muligt. Så fyr bare løs!

Nå, men så står man jo der i skolegården med et glas bobler i hånden. Lykkelig og taknemmelig mens alle spørger hvad der så skal ske. Der skal ikke ske så meget faktisk. Jo, jeg skal gå fra deltid til fuldtid. Men jobbet har jeg haft siden jul. Der startede jeg nemlig som Content Producer hos Søstrene Grene. Det har derfor været et travlt halvt år, hvilket bloggen i den grad har lidt under. Aldrig har der været så stille som under specialeskriveriet kombineret med deltidsjobbet hos Søstrene Grene.

Jeg har klistret dette indlæg til med billeder af mit afgangsprojekt, en stol. Jeg ønskede som designer at se verden som den er, se det samfund vi lever i og lade det have en stor indflydelse i projektets udformning. Noget af det jeg har stiftet bekendskab med er stress. Jeg ser hvordan mine sunde og raske med studerende pludselig kollapser. Jeg har set en vens far lukke øjnene alt alt for tidligt og jeg har mærket de små stik ramme mig selv. Stress kan være en modbydelig satan når den går hen og bliver langvarig. Jeg besluttede mig derfor for at kigge nærmere på det, der i følge WHO skulle blive den store kilde til sygdom i det 21. århundrede. Jeg interviewede blandt andet en gruppe mennesker og der fandt jeg ud af at mange ikke skelner mellem afkobling og afspænding. Det er to forskellige ting. De er begge med til at sænke vores stressniveau og øge vores livskvalitet men det er vigtigt at kende forskel. En afkoblende situation er, groft sagt, med til at få os til at tænke på noget andet. Det er oftest forbundet med en hobby eller socialt samvær. Afstresning er der hvor vi kommer helt ned i tempo, vi har en hvilepuls og har ro til at mærke vores krop. Sidstenævnte vælger jeg at arbejde med i et møbel. Jeg undersøger ergonomiske forhold, ser på udviklingen af lænestole gennem tiden og afsøger mulighederne for afspænding gennem fysisk påvirkning. Alt dette ender ud i et stoledesign der er luftigt og let. Det skal være en stol der kan stå mange steder i et rum og derfor har den en gennemsigtighed og en høj detaljerings grad i ryglænets bagside for at undgå at den får en ‘bagside’. Stolen tager fat i en gammel knytteteknik som er blevet moderne igen, nemlig Macramé. Macramé er et håndværk som betstår af en række knudeteknikker. Disse knuder af flagligne danner sammen med træperler en let punktberøring langs hele rygfladen samt et særligt fokus på lænden.
Stolens sæde i skum ender ud i to vinger der slænger sig ud over stolens stål stel. Vingerne vejer hver 2 kg og disse kan lægges ind over maven. I vores mave sidder meget af vores immunforsvar. Jeg ønsker at skabe ro og maven er et godt sted at starte. Det er ofte i maven at vi mærker ubehag. Har du set en person i en ubehagelig  situation kan man ofte se at personen tager sig til maven. Derfor arbejder jeg med en tætsluttende tyngde der kan give en næsten krammende effekt. Tyngden er desuden med til at skabe en dybere vejrtrækning og på den måde lægges der op til en afspænding hvor vi får mulighed for at lytte til vores krop og dens små signaler. Det blev en lidt lang smøre. Tak fordi du læste med.

route 66 arkitektskolen aarhus

En af de aller fineste minder fra tiden på arkitektskolen er fra 2011 hvor vi, 142 førsteårsstuderende tilbagelagede over 4000 kilometer ad route 66 på 30 dage. Vi var fordelt på 31 mobile homes. Når vi kom kørende og man så sig omkring, omgivet af store hvide elefanter på hjul, i flok. Det sus. Det fællesskab. Det kan jeg stadig mærke.

sde, snedkerskolen i vejle arkitekt

Ovenfor ses Snedkerskolen i Vejle, her får man tildelt en høvlebænk og en værktøjkasse og får lov til at lege og lære. Det var så befriende at komme ind i et andet uddannelsessystem efter at have været i Arkitektskolens mølle så længe. Vores hold var fantastisk. Jacob på 16 år kom fra efterskolen. Lasse kom fra produktions skolen. Dorte havde voksne børn og var uddannet lægesekretær og så var der Signe der var halvvejs i jordmoderstudiet. Vi var en broget flok var vi og det var skønt! Så skønt!

arkitektskolen aarhus gabriella design afgang
Her følger en række billeder af mit afgangsprojekt. Stolen fik navet Nora.

arkitektskolen aarhus afgangsprojekt gabriella holm  stole design arkitektskolen aarhus afgangsprojekt afgangsprojekt af gabriella hansen design stole design arkitektskolen aarhus afgangsprojekt af gabriella hansen

I forbindelse med mit afgangsprojekt vil jeg gerne takke

Schultz Seating
Balderus Stoleflet

Kvadrat
Svenningsen trædrejeri
Skumhuset
Possementfabrikken

The post JEG ER BLEVET ARKITEKT appeared first on Frkhansen.dk.

DIY – TOPFIGUR TIL BRYLLUPSKAGE

$
0
0
brudepar bryllup figur hama perler

forrige indlæg. Jeg er i mellemtiden også blevet gift med min søde kæreste. Han og jeg blev gift på Rømø for 10 dage siden. Vi havde den dejligste dag og den skønneste sviptur til Budapest efterfølgende. I går startede hverdagen så og nu begynder jeg igen at få tid til DIY projekter og blogskriveri.  Det første jeg gerne vil dele med jer er den topfigur jeg lavede til bryllupskagen. Jeg var på udkig efter en billig løsning som stadig var personlig og humoristisk. Jeg var derfor i gemmerne og fandt mini hama perlerne frem. Det kom der et ret fint brudepar ud af. Hvis ikke du står og skal bage en bryllupskage kan de også limes på et stykke pap og bruges som lykønskningskort. De kan også bruges alene og laves til en konfirmand topfigur.

DU SKAL BRUGE:
Hama mini perler
Hama mini perleplade
Pincet
Strygejern
Bagepapir

mini hama perler diy
Start med at udvælge de farver du ønsker at bruge. Det personlige kommer rigtig fint frem hvis du vælger samme farver som brudeparret har. Fx havde min mand et mørkeblåt jakkesæt på med slips til. Derfor er hama figuren lavet så tæt på virkeligheden som muligt.

gør det selv hama perler topfigur bryllup
Når farverne er fundet kan du begynde at sætte perler på pladen. Jeg har lavet gommen ca. 8 cm høj og bruden 7 cm høj. Der er nemlig stor højdeforskel på min mand og jeg. Han er høj og skaldet. -sidste nævnte var lidt en udfordring, at få til at se nogenlunde ud i hama perler. Men det gik til sidst. Husk at tilføje en klat hår eller for eksempel skæg for at få det til at ligne gommen så meget som muligt.

bryllups diy brudepar hama perler
Brug gerne en pincet for at få perlerne placeret. Hama mini kræver en del mere tålmodighed end de almindelige hama perler. Det tog mig et par timer at få disse to strikket sammen. Så afsæt god tid af. Det tager nemlig også lidt tid at få designet tingene så de ligner gom og brud så godt som muligt.

hama perler skabelon
Når brudeparret er færdige skal der tilføjes et par lange rækker med perler under deres fødder. Det er nemlig vigtigt at topfiguren har noget at stå fast i kagen med.
De færdige perler stryges med et varmt strygejern på begge sider. Husk at have bagepapir mellem strygejern og perleplade.

brudepar topfigur i hama mini perler
Det færdige brudepar er nu klar til at blive sat i kagen. Vær forsigtig når de sættes i, særligt hvis kagen er hård. De små perleplader er ikke så robuste.

brudepar topfigur diy hama perler
Ovenfor kan du se hvordan brudeparret placeres i kagen. De lange perlerækker under fødderne skjules nede i kagen og sørger for at de står fast og sikkert i kagen.

brudepar bryllup figur hama perler
Brudeparret i hama perler var en sjov lille detalje der fik vores gæster til at trække på smilebåndet. Det så ret fint ud i den hjemmelavede bryllupskage.
Opskriften jeg brugte til vores kage har jeg faktisk allerede delt med jer for flere år siden. Jeg er nemlig ikke så meget til fondant og ville gerne lave kagen selv. Jeg er ikke nogen ørn i et køkken og derfor gik jeg med en nem og sikker opskrift. Min yndlingskage. Er du nysgerrig finder du opskriften lige her.

The post DIY – TOPFIGUR TIL BRYLLUPSKAGE appeared first on Frkhansen.dk.

DIY – KØKKEN MAKEOVER PÅ 5 MINUTTER

$
0
0
diy makeover på 5 minutter

boligmagasinet frkhansen gabriella hansen

I boligmagasinet nr. 198 fra juli måned havde jeg et lille nemt DIY projekt med.
Emnet var køkkenet og jeg havde lige hentet selvklæbende folie i Søstrene Grene. Det var derfor ret oplagt at få taget det i brug.
Jeg endte derfor med at beklæde et par af fliserne i køkkenet for at få et nyt og mere farverigt look. Køkkenet har mange hvide fliser og det kan derfor godt blive lidt ensformigt og kedeligt. Problemet er bare at med fliser bore man ikke lige hul så der kan hænges pynt op. Det er derfor også et svært sted at friske op, når fliserne sætter en masse begrænsninger.
Jeg fik fingrene i flere forskellige prints og kunne derfor veksle mønstrene mellem hinanden. Som et alternativ til Søstrene Grenes selvklæbende folie kan du også finde lignende produkter i byggemarkeder som fx Silvan og i diverse hobbyforretninger.

Få nyt køkken på 5 minutter:

Alt du skal bruge er
Selvklæbende folie
Saks
Lineal
Pen

selvklæbende folie fra søstrene grene

Start med at måle flisen op. Tegn den op på den selvklæbende foile og klip den ud.
Fjern papiret fra den ene halvdel af folien og monter den så præcist på flisen som muligt. Glat ud med fingren eller brug et dankort til at udglatte luftboblerne med.
Fjern nu forsigtigt resten af papiret og glat folien ud undervejs.
Skulle der være en træls (det siger vi i Jylland) luftboble kan du eventuelt tage en nål og prikke et lille hul sådan at luften kan presses ud.
Det kræver lige et par flisers tid at finde rutinen, så hav lidt tålmodighed.

diy makeover på 5 minutter

Den selvklæbende folie kan tåle vand og kan tørres af med fugtig klud. Den er derfor også egnet på badeværelsesfliserne.  Hvis det trænger til forandring.
Du kan også beklæde et helt skab eller opvaskemaskinen, hvis ikke den er indbygget. Klæbefolien har nærmest ingen begrænsing når det kommer til overflader og funktion. -Det eneste du skal huske er at den ikke er fødevare godkendt så hold den fra flader hvor du har mad liggende direkte på.

De selvklæbende folier fås i et stort udvalg af mønstre. Ønsker du derimod motiver og vil du gerne bruge lidt penge på at få et design udviklet til fliserne, så kan du købe dem hos www.homejunkie.dk
Jeg har selv et “R” klæbet på en flise ude på vores badeværelse.

badeværelses makeover på 5 minutter

The post DIY – KØKKEN MAKEOVER PÅ 5 MINUTTER appeared first on Frkhansen.dk.

4 SKØNNE EFTERÅRS PROJEKTER

$
0
0
kreative efterårs projekter diy

Efteråret er på vej og det betyder hyggelige stunder og gåture i nedfaldne blade. Jeg glæder mig til de mørke timer så stearinlysene kan blive tændt.
Jeg har samlet 4 af mine yndlings efterårs DIY projekter til jer..

efterårs diy kreativ med kastanjer
Pak dig godt ind og tag i skoven for at samle kastanjer. Mens ungerne laver de skønne obligatoriske kastanjedyr, kan du gå i gang med dekorativ og stemningsfyldt pynt til hjemmet.
Det er hyggeligt at tegne på kastanjer og samtidig får du dig den fineste naturlige efterårsstemning i indretningen. Placer de færdigmalede kastanjer i en flot skål, et fad eller strø dem ud over et dækket bord.
Du kan finde vejledningen og flere billeder i indlægget fra 2015 her.

efterårs diy kreativ med naturen blade og tegning
Det smukkeste ved efteråret er de flotte gyldne og røde blade. Smut ud i haven eller forbi parken og gå på jagt efter de flottest blade i forskellige farver og former.
Dekorer dem og giv dem grafiske tatoveringer med Posca tuscher og hæng dem op i en uro lavet af grillspyd. Så er der den fineste efterårs stemning indendøre.
Du finder vejledning og flere billeder i indlægget fra 2015 her.

nutella stjerne opskrift mad blog
Med efteråret følger også kulden og det betyder hygge indenfor med stearinlys, varme drikke og lunt bagværk.  Denne nutella stjerne får altid et “wow” og et “neej, hvor er den flot” når den stilles på bordet. Den er smuk og smager lige så godt som den ser ud. Den ser måske lidt avanceret ud, det er den ikke. Så inviter bare veninderne over til en varm kop og et stykke kage.
Opskriften finder du i indlægget fra 2015 lige her.

efterårs diy kreativt projekt
Sidst men ikke mindst kan du lave de fineste dip dyed ophæng med de nedfaldne efterårs blade. Når du alligevel er ude at gå så saml endelig lidt blade og stik dem forsigtigt i lommen.
Når du er hjemme igen kan du male spidsen af bladene i yndlings farverne. Lad endelig ungerne dekorer deres egne blade til værelset.
Det tager ikke lang tid og giver et flot resultat når de hænges i vindueskarmen og ser helt svævende ud.
Du finder vejledningen og flere billeder i indlægget fra 2013 her.

 

Jeg håber I får hilst efteråret velkommen. Sommeren kunne have været bedre, men det kan efteråret jo ikke gøre for. Så skal vi ikke tage imod det med åbne arme og give det et stort kram ;-)

The post 4 SKØNNE EFTERÅRS PROJEKTER appeared first on Frkhansen.dk.

LILLE MY I HAMA PERLER – DIY MED GRATIS SKABELON

$
0
0
lille my i hama perler

perleplade skabelon lille my
Jeg har kastet mig ud i et perleprojekt, som længe har spøgt på to-do listen. Nu er hun her endelig. Lille My i hama perler.
Hun bor på mit kreaværelse og står så fint og pynter herinde. Selvom hun er forholdsvis stor tog hun ikke lang tid at lave. Det er heldigvis ikke så kompliceret et motiv.
Jeg har lavet mit eget mønster og deler det gerne med dig. Du kan downloade skabelonen her eller finde den nederst i indlægget.lille my i perleplader

Hun er lavet på fire store perle plader der er sat sammen. De gennemsigtige perleplader er perfekte til at se mønstre igennem. Man kan ikke se det på billedet, men jeg har lagt min håndtegnede skabelon under sådan at jeg hele tiden kunne se den. Mine perleplader er sponsoreret af cchobby.dk og du kan finde dem lige her.
lille my i hama perler
Jeg stryger altid perlepladerne på begge sider. Jeg synes ikke de holder godt nok hvis jeg kun stryger den ene side. Desuden står motivet tydeligere frem når perlerne stryges.
lille my i hama perler lille my skabelon hama perler
Mønsteret har jeg lavet ud fra et billede jeg fandt på nettet. Vi har ingen printer så jeg har tegnet en løs skitse af og lagt mine perleplader ovenpå. Det at lave sin egen skabelon er en lidt langsommelig proces, da det ofte er to skridt frem og et tilbage, før perlerne danner det rette udtryk. Nedenfor kan du se billedet der blev inspirationen samt min løse skitse.

fra tegning til skabelon
Jeg har lavet en tydelig og nem aflæselig skabelon til jer. Lige til at kigge efter. Vis mig endelig jeres Lille My i perler på Instagram ved at benytte enten @frkhansendk eller #frkhansendk

lille my skabelon perleplade

 

The post LILLE MY I HAMA PERLER – DIY MED GRATIS SKABELON appeared first on Frkhansen.dk.


JEG HAR HOLDT PÅ EN KREA HEMMELIGHED

$
0
0
blogger udgiver diy bog kreatid

Som overskriften så fint slår det an, så handler dette blogindlæg om en hemmelighed jeg har haft i 1 ½ år.
I dag er jeg taget til København for at besøge Bogforum 2016. I dag udgiver jeg nemlig min første bog. En krea bog i samarbejde med ABC Forlag.
I de kommende indlæg her på bloggen vil jeg fortælle meget mere. Blandt andet viser jeg billeder bag om bogen og gå lidt mere i dybden med tilblivelsesporcessen. Lige nu skal det bare fejres at bogen er udgivet og jeg for første gang skal holde et fysisk eksemplar i hænderne. Jeg glæder mig!
Bogen indeholder DIY projekter primært til boligindretningen, men også julepynt, smykker og gaveideer er at finde i bogen. Jeg har undervejs i forløbet kæmpet for at bogen skulle sælges for en pris alle kan være med til. Min blog og mine projekter henvender sig til alle der elsker at være kreative eller gerne vil lærer det. De materialer jeg bruger er billige og nemme at få fat på. Derfor skal bogen også udspringe af denne grundtanke som bloggen er baseret på. Både ABC Forlag og jeg har kæmpet benhårdt for at kunne ramme netop en pris, hvor det ikke skal gøre ondt at investere i den kreative inspiration. Det skal være sjovt at lave DIY! Derfor er jeg stolt af en pris på 149,- for en bog på 124 sider.
Tag godt imod min bog; KREATID

Om bogen:

KREATID er en gør-det-selv-bog til dig, der godt kan lide
at være kreativ og gerne vil sætte dit personlige aftryk på
de ting, du omgiver dig med i dit hjem.
Her finder du opgaver med ler og læder, ting fra naturen og
dit lokale byggemarked, perler og papir.
Du får gode råd til, hvordan du kickstarter din kreativitet,
illustrationer til at farvelægge, som giver dig roen til at få de
originale idéer og plads til dine egne noter om fremtidige
DIY-projekter.

KREATID er den inspirerende brugsbog, som skal blive
nusset og have æselører og bruges igen og igen. Hver opgave
indeholder nemlig tips til, hvordan du med få midler
og redskaber kan udskifte eller tilføje et materiale og dermed
få et nyt produkt.

kreatid bog gabriella arkitekt

kreatid bog reception diy blog udgiver bog

Hvis du er nysgerrig på bogens indhold så sæt gerne kryds i kalenderen. Jeg holder nemlig reception lørdag d. 19. november fra kl. 11.00-15.00 i den skønne butik Interiørfabrikken der ligger lige ved Salling. Adressen er Fredensgade 29, Aarhus C. Bogen vil kunne købes med rabat og der vil være lidt godt til ganen. Du er selvfølgelig inviteret. Det kan lyde som en god gammel kliché, men uden jer var der ingen bog blevet. Så kig forbi hvis du alligevel er i Aarhus og sig hej.

Bogen kan bestilles gennem alle landets boghandlere, bare nævn dette nr. ISBN 9788779163911 så kan de bestille den hjem med et par dages leveringstid. Den vejledende udsalgspris er 149,-

The post JEG HAR HOLDT PÅ EN KREA HEMMELIGHED appeared first on Frkhansen.dk.

INVITATION TIL BOGRECEPTION

$
0
0
kreatid bog reception diy blog udgiver bog

kreatid bog reception diy blog udgiver bog

På lørdag d. 19. november holder jeg i samarbejde med Interiørfabrikken bogreception på min DIY bog KREATID. Til dig der kigger forbi har jeg taget en masse bøger med som sælges til en særpris på 129,-
Dagen starter kl 11 hvor jeg har dekoreret og stylet butikkens vindue. Jeg tager forskellige færdige DIY projekter med og så vil der være mulighed for at være lidt kreativ selv til mini workshop. Sidst men ikke mindst vil butikken være fyldt med lækkert interiør, fine planter og brugskunst. Du får selvfølgelig også lidt godt til ganen under dit besøg.
Jeg håber at kunne få mulighed for at møde nogle af jer, søde læsere.

Vi ses på lørdag i Interiørfabrikken, den ligger lige bag Salling.
Adressen er Fredensgade 29, Aarhus C

interiorfabrikken butik bogreception kreatid

Interiørfabrikken. Fotokredit: Mette Møller Hansen, www.chaoticharmony.dk

 

The post INVITATION TIL BOGRECEPTION appeared first on Frkhansen.dk.

RECEPTIONEN PÅ KREATID

$
0
0
kreatid reception småkager med stempler

kreatid reception småkager med stempler

Receptionerne sidste weekend
Jeg hopper rundt på små skyer for tiden. Bogen er simpelthen blevet taget SÅ godt i mod at jeg slet ikke ved hvad jeg skal gøre af mig selv af glæde. I sidste weekend afholdte jeg reception på bogen hvor både bloggere, venner, familie og alle jer  fik mulighed for at kigge forbi. Receptionen foregik i Interiør Fabrikken som skabte de skønneste rammer omkring arrangementerne. Jeg afholde i fredags et lille bitte lukket event for en god håndfuld bloggere og i lørdags var der åbent for alle. Sidste nævnte gik så stærkt og der var så dejlig travlt at jeg slet ikke fik fisket kameraet op af tasken. Så I må nøjes med et par knips fra i fredags.

Interiør Fabrikken
I forbindelse med udgivelsen havde jeg spurgt de to seje piger Tea og Pernille, der står bag den fine interiør forretning i Fredensgade. Jeg var så heldig at de var helt med på at jeg afholdte receptionerne hos dem. Jeg fik også mulighed for at style deres vindue og dekorere deres ruder med julerier. Lige ved siden af Interiør Fabrikken ligger Kjærs Kaffebar, en nyåbnet cafe der byder på god kaffe og utrolig lækre kager til overkommelige priser. Det er Marianne der står bag. Eller “Kaffe Marianne” som de to indehavere af Interiør Fabrikken kalder hende med kærlighed i stemmen. Mellem de to butikker ligger Stef’s fluebinderi og de små butikkers sammenhold og overskud til hinaden er fantastisk. Jeg havde det mest af alt som om jeg var med i et afsnit af Huset på Christianshavn, bare på jysk ;-)
De små butikker i Fredensgade kan hurtigt overses af gågaden som ligger parallelt til den lille gade. Vi skal saftsuseme huske dem. De er så skønne og her er det ejerne du handler os. Det er efterhånden et sjældent syn i butiks-billedet.
Nå, men tilbage til “Kaffe Marianne” fra Kjærs Kaffebar. Hun var nemlig også hurtig til at støtte op om mit lille projekt. Hun havde derfor bagt og pyntet de flotteste kager til receptionerne. Der skal lyde en kæmpe stor tak for kage.

Århus Stiftstidende kiggede forbi
Jeg var så heldig at en journalist og fotograf kom forbi før fredagens reception. Resultatet kunne ses i gårsdagens udgave af avisen. Hele 3 sider fik min bog. Så kan man altså ikke ønske sig mere.
Online ligger der også et lille skriv om bogen. Det kan I læse lige her.

Sponsorerne
For at receptionerne blev helt perfekte var der en masse søde mennesker der gav lidt til puljen.
Tak til Cchobby, SilvanSøstrene Grene, Interiør Fabrikken, ABC Forlag og Kjærs Kaffebar for at være med til at kunne give både besøgende og bloggere de lækreste goodiebags og lidt til ganen.

blogevent forberedelse goodiebags
Goodiebags blev pakket, og pakket og pakket. Den indeholdte materialer til 4 konkrete projekter fra bogen. De deltagene bloggere fik en goodiebag med hjem hver og om lørdagen kunne de besøgende vinde en goodiebag med hjem.

reception kreatid i interiørfabrikken kjærs kaffebar

kjærs kaffebar verdens bedste hvid brownie med lakrids
Kjærs Kaffebar laver himmelske trøfler og verdens bedste hvid chokolade brownie med lakrids.

blogevent stjerne diy fra cchobby

Bloggerene havde mulighed for at deltage i to små mini workshops, her er de i gang med at lave jule stjerner af papirsposer fra Cchobby. De blev så flotte alle sammen og du kan finde en vejledning lige her.

blogger event
En lille collage samlet af billeder fra chaoticharmony, Pagik, Monsterscircus, Labdecor, Byblikfang, Den kreative sky

bog kreatid reception
Jeg havde fyldt butikken med mine DIY projetker, for eksempel disse hama perle lysestager.

århus stiftstidende artikel kreatid bog
Et af de billeder fotografen fra Stiftstidende tog under sit besøg i butikken.

vindues dekoration interiør fabrikken
Jeg brugte et par timer på at dekorere Interiør Fabrikkens vindue med julestreger. De kan ses hele julen. Så er du i nærheden så kig forbi.
Jeg har brugt Posca tuscher til at tegne med. De er nemme og ligger sig pænt på overfladen. Når det er tørt kan det tørres over med en tør klud uden at det går af. Det kan tilgengæld nemt fjernes igen med en våd klud.

interiørfabrikken med mini workshop
Husk Interiør Fabrikken fortsat sælger bogen og de kan også pakke den fint ind til gave.

The post RECEPTIONEN PÅ KREATID appeared first on Frkhansen.dk.

DIY – LAV DIN EGEN JULESÆK

$
0
0
julesæk diy opbevaring af gaver

diy julesæk

Sidste år lavede jeg en masse jule DIYs for Nemlig.com. De har endnu ikke ramt bloggen endnu. Så dem får I i år. De er alle lavet af ting du kan købe i supermarkedet og er derfor perfekte at kaste sig over her i juleferien. Den første DIY får I her: Mangler du en smuk julesæk til alle julegaverne, så får du her en billig og smuk løsning. Sækken er en god opbevarings løsning indtil  d. 24 december, hvor det hele går løs. Julegaverne er også smukke at aflevere i en fin dekoreret julesæk, der med garanti sætter gang i julestemningen.

materialer til jule diy
Du skal bruge:
1 brun papirspose (kan købes i de fleste supermarkeder og byggemarkeder)
1 Skuresvamp
Akryl maling
Saks eller hobbykniv
Pen

jule diy stempler
Tag en skuresvamp og læg den med den bløde skumside opad. Tegn det ønskede motiv op med en pen. Jeg har lavet en stjerne og et juletræ. Du kan lave lige det eller de motiver som du ønsker julesækken skal have.

julesæk med stempler diy
Klip eller skær motivet ud, alt efter hvad du finder nemmest. Fjern alt det overskydende skum omkring motivet. Herefter er dit helt personlig stempel færdigt og klar til brug.

jule diy sæk med mønster        diy julesæk
Sækken der skal stemples på har ofte et stort og mindre kønt tryk på sig. Derfor vender jeg vrangen ud på posen. Det larmer lidt og kræver lidt store armbevægelser at få vendt posen. Det gør ikke noget at den bliver krøllet. Det får den kun et finere udtryk af til sidst.

stempler med skuresvampe diy

Læg posen på gulvet eller et bord og du er klar til at stemple dit motiv på. Du kan bruge de fleste typer af maling til dette projekt. Jeg har brugt almindelig akryl maling, der kan fås i alle hobbyforretninger, farvehandlere og udvalgte supermarkeder. Malingen er uskadelig at få på huden og er ikke farlig at indånde. Det er en god idé at putte malingen på en engangstallerken eller lignende og dyppe svampen herpå, for at få et jævnt lag maling på stemplet.

julesæk diy
Dyp svampen i maling og sørg for at malingen kommer godt ned i svampen. Placer den der hvor du ønsker motivet på sækken og giv den et ensartet tryk. Det kræver oftest et par forsøg, før man har teknikken. Du kan eventuelt øve dig på et stykke papir inden du går i krig.

julesæk diy
Lad malingen tørre og giv evt sækkens top et par foldninger. Så står den bedre af sig selv og samtidig ser det fint ud med den bukkede kant. Så er der kun tilbage at få klaret alle julegave indkøbene.
Rigtig god krealyst!

Tip: Sæt eventuelt en store gulvplanter med potte ned i en brun sæk som dekoration. Så får du et nordisk og råt jule udtryk i hjemmet.

*Dette indlæg er udarbejdet i samarbejde med Nemlig.com

The post DIY – LAV DIN EGEN JULESÆK appeared first on Frkhansen.dk.

MIN BRUDEKJOLE GUIDE PÅ BUDGET

$
0
0
mine bryllups erfaringer

VORES BRYLLUP

Vi blev gift sidste sommer og havde det dejligste ø bryllup på en solskins dag med 29 grader. Det har I ikke hørt så meget til, udover at jeg i sin tid viste jer vores bryllupsinvitationer og tankerne bag. Dem kan du se i indlægget her. Jeg har på Instagram nævnt af flere omgange, at jeg gerne ville dele mine erfaringer om det at holde et bryllup. Derfor bliver dette indlæg det første af flere med hvert sit emne. Jeg vil nemlig gerne fortælle jer lidt om hvordan vi gjorde. Der findes så mange måder at holde bryllup på og jeg synes det er så befriende at der i dag ikke er noget der er mere rigtigt at gøre end andet. Her hos os, fik vi ret hurtigt snakket os frem til, at vi ikke havde lyst til at bruge 100.000 kr på én dag. Vi er gør-det-selv typerne på jysk, som gerne vil sparer hvor spares kan og derfor passede det bare slet ikke til os med et alt for dyrt bryllup. Det ville have givet os et stift smil på bryllupsbillederne og et ekstra nervøst hjerte på selve dagen. Jeg kender desuden mig selv godt nok til at vide at jo dyrere brylluppet blev jo mere forfærdelig ville jeg blive at være i nærheden af, fordi INTET så måtte gå galt. Vi havde dog heller ikke lyst til at holde et afslappet bryllup i haven med øl og pølser på grillen. Vi ville gerne have det traditionelle bryllup, men til det halve. Vigtigst af alt måtte hverken vi eller vores gæster på selve dagen kunne mærke hvor vi havde sparet. Hvordan gør man så lige det og hvor starter man..

Noget af det første de fleste kvinder, der gerne vil giftes traditionelt, tænker på er nok; Kjolen.

Det var et oplagt sted at spare synes jeg. Jeg ville dog ikke snyde mig selv og mine veninder for at spise lyserøde skumfiduser og drikke champagne mens jeg hoppede rundt i kjoler lagt over mit budget. Så jeg samlede pigerne og så tog vi den obligatoriske tur. Det var drøn hyggeligt og jeg fik da også sporet mig lidt ind på hvilken stil og type kjole jeg var til.  Det troede jeg egentlig at jeg allerede vidste. Men det er noget helt andet at se sig selv i en brudekjole og ikke mindst mærke hvordan sådan noget er at have på. Nogle af de kjoler jeg afskrev bare ved at kigge på dem, sad virkelig godt. Andre kjoler som jeg tænkte var lige mig, føltes helt forkert. Så et lille råd er at prøve ALLE typer. Lange og korte modeller, store og små skørter. Blonder, sten og tyl. Korset og slæb, diadem og slør. Prøv det før du siger nej.

Jeg endte med at købe: kjole, underskørt, pyntebælte, slør, øreringe, make up og alt til at sætte hår med + blomster til håret og brugte i alt omkring 7000 kr.

Der er mange måder at anskaffe sig en billig brudekjole på. Jeg var igennem 3 muligheder:

AT KØBE EN BRUGT BRUDEKJOLE

Nå, da den oplevelse kunne tjekkes af to-do listen googlede jeg mig frem til at de billigste måde at finde brudekjoler på var ved at købe dem brugte. Så jeg gik på jagt på dba og lignende sites. Noget af det man skal være opmærksom på er om kjolerne har været til rens. Det kan nemlig blive en dyr udskrivning man lige skal have med i regnestykket. I alt det her bryllups-planlægning skulle jeg også afslutte mit speciale fra Arkitektskolen, færdiggøre mit bogprojekt KREATID og opstarte fuldtidsjob. Jeg måtte derfor hurtigt sande at den tid og uvished der skal ligges i at finde frem til en brugt brudekjole ikke var realistisk. Jeg hoppede derfor videre til næste mulighed: at leje en kjole.

AT LEJE EN BRUDEKJOLE

Det smarte ved at leje en kjole er at du ikke efterfølgende skal sælge den for en slik eller finde plads til den i skabet. Dét synes jeg er smart. Men priserne for leje, forsikringer og eventuelle skader samt rensning løb alligevel op synes jeg. Jeg synes lidt det var en jungle at finde rundt i vilkår og mulighed for prøvning. Derfor blev denne mulighed hurtigt afløst af taaada: Outlet!
Men(!) vil man gerne have en særlig type kjole f.eks. i silke stof eller en med masser af sten og palietter, som er produktionsmæssigt skruer slutprisen i vejret. Ja, så kan en lejet kjole helt sikkert et rigtig godt bud.

OUTLET BRUDEKJOLE

Jeg fandt frem til at Lilly har en outlet forretning i Åbenrå. Her er deres koncept simpelt, alle korte brudekjoler koster 499,- uanset førpris og alle lange brudekjoler koster 2.999,- uanset førpris.  Det passede mig så godt prismæssigt og at jeg måtte vælge lige den kjole i butikken jeg ville, velvidende om at det max ville blive 2.999,-
Så jeg tog den nærmeste familie under armen og kørte til Åbenrå. Vejledningen og pladsen i butikken er bestemt ikke noget at snakke om. Udvalget er en blanding af 2. sortering, udgået modeller og kollektions prøver. Modeller og størrelser er svingende. Men da mit speciale krævede en masse af min tid havde jeg hjemmefra besluttet mig for at jeg ikke måtte forlade butikken uden en kjole i hånden. Jeg fik derfor sved på panden da jeg så stativet med min kjolestørrelse på. Der var jo ikke ligefrem 100 kjoler at vælge imellem. Nok nærmere 20-25 styks. Da jeg vidste jeg ville have noget med stropper/ærme så var alle de stropløse kjoler jo udelukket og det betød jeg havde omkring 10 kjoler at vælge imellem. I en blanding af optimisme og held endte jeg med at gå lykkelig fra butikken af med en pose i hånden indeholdende en kjole til 2.999 kr. Det var en kollektionsprøve og den var perfekt!
Jeg tog dog forbi Lilly butikken i Aarhus efterfølgende for at finde et slør der kunne passe til kjolen. På grund af den manglende vejledning i Åbenrå kunne de fortælle mig at jeg var kommet afsted med en kjole der krævede underskørt. En ekstra udgift jeg ikke lige havde regnet med. Jeg endte også med at købte et lille bælte pyntebælte til kjolen.

MINE SKO

Skoene gav jeg lige knap 1000 kr for på udsalg. Jeg har svært ved at gå i højhælede og er en lille fis på 160 cm. Så hvis ikke det skulle ligne min mand giftede sig med et barn måtte jeg op i højden. Derfor kunne jeg ikke gå på kompromis. Jeg ønskede mig et par sko jeg kunne have på hele dagen uden at tænke; av, av og nu skvatter jeg.
Et lille trick er at tænke dagen igennem. Hvordan er kirkegulvet, kommer du til at skulle gå i græs og grus eller på glatte marmorgulve. Vælg en sko der kan gøre dig tryg på de overflader du kommer til at skulle gå, stå og danse rundt på. Det betød jeg ledte efter en sko med en solid hæl og med et varmt sensommer bryllup kombineret med en dag hvor jeg skulle gå og stå rigtig meget ville en mere åben sko med plads til hævede og varme fødder være et hit.
Jeg havde skoene på fra kl 09.00-05.00 uden problemer. Jeg kan virkelig anbefale mærket.  Den spanske designer Chie Mihara laver sko til aktive kvinder hvor komforten og pasformen er i top. Skoene er inspireret af en vintage stil med en klat humor. Det passede fint til at jeg under min gulvlange kjole havde lyst til at skeje lidt ud og ikke være så pæn med pæn på. Det måtte godt være en lille fin detalje for de opmærksomme gæster at fødderne havde sin helt egen fest den dag. 

HÅR OG MAKE UP

Jeg er så top heldig at have en veninde som er virkelig god til at lægge make up og sætte hår. Hun er såmænd sygeplejeske til daglig og spørger du hende er hun ikke særlig rutineret i at sætte hår. Så tænk lige dit netværk igennem for muligheder. Jeg har før prøvet at få sat hår og lagt make up af en professionel og jeg følte mig slet ikke som mig selv. Måske jeg var uheldig. Men personligt, jeg synes godt der kan herske en tendens til at det bliver overgjort. Hvis man som mig ikke går med særlig meget make up til hverdag, kan man føle sig helt forkert hvis man kommer igennem sådan en mølle. Det gjorde i hvert fald mig rigtig tryg, at det var en jeg kender rigtig godt og som kender mig, der hjalp med at finde ud af hvordan jeg skulle se ud. Vi havde flere prøve-aftner og hyggede os med projektet. Jeg købte make up af det mærke jeg til daglig bruger, nemlig Idun Minerals. (Hvis ikke du har prøvet deres mineral foundation, så giv den en chance næste gang du er på jagt efter en ny.) Neglelakken på fingrene var Iduns Sandsten som har en fin lys tone mens jeg på tæerne havde Essies tart deco.
Håret er sat med en donut elastik og håret blev klippet en måned før brylluppet da det helst ikke må være nyklippet. Det er åbenbart lettere at sætte hår der lidt slidt. Husk det, hvis ikke du får en professionel til at hjælpe dig med håret. Blomsterne er de samme som der er brugt i min burdebuket, men den kræver hvis et indlæg for sig. Jeg har nemlig verdens fineste trick! – to be continued (og tak fordi du læste med)

bryllup

The post MIN BRUDEKJOLE GUIDE PÅ BUDGET appeared first on Frkhansen.dk.

Viewing all 211 articles
Browse latest View live