![porcelæn]()
En veninde og jeg tog på genbrugstur her den anden weekend. Vi smurte en madpakke, fandt mønterne frem og tog på genbrugstogt nord for Aarhus. Her får du en lille guide. Det er noget jeg selv mangler. Når jeg er på besøg i andre byer prøver jeg tit at klemme et par genbrugsbutikker ind i skemaet. Hvis man er til genbrug er nye butikker altid spændende. Tænk nu hvis det var det helt store skatkammer man fandt ;-). Der findes et hav af genbrugsbutikker og måde priser og udvalg er meget svingende. Derfor skal dette indlæg være en del af flere hvor jeg vil prøve at give en lille guide til byens udkants butikker. Dem man måske ikke lige kører efter med mindre at nogen siger om det er det værd.. og det gør jeg nu
Vi har været omkring i det nord- vestlige Aarhus og var i 6 butikker i Tilst, Sabro og Lystrup
![udsigt ud over butikken]()
![porcelæn]()
Den første er Kirkens Korshær genbrug som ligger i Tilst og har åbent alle dage fra 11-17
Her var møbler, en lillebitte børneafdeling og en masse porcelæn. Butikken har ingen tøj, men til gengæld er der fyldt med nips og pynteting. Her er der ingen faste priser så det er med at prutte om priserne. “Jo mere I køber, jo billigere bliver det” fik vi af vide.. Så vi fyldte favnen og slæbte 21 ting ud af butikken. Alt i alt købte vi for 200 kr. Det er helt klart en butik jeg vil kører efter igen.
Adresse: Edwin Rahrs Vej 77, 8220 Brabrand
![porcelæn]()
![din genbrug tilst indretning]()
Den anden butik er d’IN genbrug i Tilst.
Butikken er lidt letter at komme til end Kirkens Korshær, da den ligger få hundrede meter fra Bilka. Priserne er faste og det er en klassisk butik med både tøj, ting og møbler. Priserne er en anelse høje og der var flere ting der godt kunne være kommet med hjem, men hvor priserne kom i vejen ;-). Der kan dog godt gøres et fint fund og jeg måtte have en stor smuk W Germany urtepotte med hjem for 25 kr. Det er ikke en butik jeg vil kører efter en anden gang. Men er man alligevel i nærheden er den fin at svinge forbi.
Adresse: Anelystparken 21, 8381 Tilst
![genbrugsbutikkens tøjafdelig og nips]()
Genbrugsbutikken som Kirkens Korshær står bag ligger også i Tilst og var lidt af en skuffelse. Butikken er ret lille og til høje priser. De har dog en stor tøjafdeling, som jeg ikke studerede nærmere. Det er ikke en butik jeg vil tage ud til en anden gang.. Heller ikke hvis jeg er i nærheden ![;-)]()
Adresse: Græsvangen 8, 8381 Tilst.
![view ud over møbelafdelingen]()
Århus Klunserne ligger i Sabro og har åbent alle dage fra 12-16.
Her er en gammel gårdlænge fyldt med møbler, tøj, porcelæn og dims i to etager. Tingene er ret beskidte og der bor hvis en fugl eller to i de gamle længer, møblerne tager i hvert fald præg af det. Tingene står stablet og det kræver lidt tålmodighed at kigge rummene igennem. Men når det er sagt så er jeg altså lidt forelsket i deres procelænsafdelinger. Her er der heller ingen priser og det kan godt lade sig gøre at slippe afsted med lidt guld for ingen penge. Tager du turen derud, så husk på at der er mange rum! Jeg har været derude et par gange efterhånden og hver gang misser jeg et par rum. Man kan meget nemt blive forvirret derude og ruterne igennem længerne er ikke helt logiske ![:-)]()
Adresse: Poppelgårdsvej 1, Lading, 8471 Sabro
www.aarhus-klunserne.dk
I Lystrup har Kirkens korshær 2 butikker 600 meter fra hinanden. Den ene er en møbelbutik mens den anden har nips, tøj og lidt procelæn. Det er klart deres møbelbutik der er mest interessant. Her har de både lidt nips, rammer og malerier samt små og store møbler og så kan der pruttes om priserne. Den anden butik har derimod faste priser og tager altså lidt mere for deres ting. Men de ligger jo så tæt på hinanden at siger man A, ja så kan man næsten lige så godt sige B også :-). Jeg glemte af en eller anden grund at få taget billeder af nips/tøj butikken så det må I gerne lige tænke jer til ![;-)]()
Adresse: Møbelbutikken Møgelgårdsvej 39 B og Sønderskovvej 4, 8520 Lystrup
Og sidst men ikke mindst skal I da have et billede af lidt fra dagens høst, der udover billedet består af en lille håndfuld rammer og gamle træbøjler. Nu skal jeg så bare have fundet ud af hvad der skal beholdes og hvad der skal sælges. Jeg køber nemlig meget mere end vi har plads til
Det er nemlig så pokkers svært at lade et godt fund stå… Som den købmandsdisk jeg kom til at købe på auktion for lidt tid siden. Jeg har bare absolut ingen tanker om at åbne butik ;-). Så kender du en der gør.. Så skriv endelig!
![købmandsdisk til salg samt et billede af nogle af dagens fund]()
The post GENBRUGSGUIDE appeared first on Frkhansen.dk.